top of page

Bøger

Jeg er blevet helt vild med at skrive fagligt.

Det er en både spændende og givende proces at skulle formidle erfaringer og viden fra 20 år i feltet på skrift. Det er også en proces som gør mig endnu skarpere, når jeg underviser og faciliterer.

Jeg skriver så det er let at forstå, genkendeligt, levende og konkret.

Du får ikke bare nye tanker, men også nye handlemuligheder, og med stor sandsynlighed en ny erkendelse eller to, når du læser. Den solide faglighed jeg skriver på, formidler jeg i et letlæst og menneskeligt sprog, fuld af eksempler og fortællinger.

Katrine_hjemmeside-27.jpg
Katrine_hjemmeside-28.jpg

TAG TETEN

En guide til dig der faciliterer
møder & workshops
2023

 

Denne bog om facilitering har jeg skrevet sammen med Pernille Bandholm Jakobsen & Mette Ullersted, som jeg også underviser med på Playmakers facilitatoruddannelse. 

https://playmakers.dk/product/facilitatoruddannelse.

Den handler om hvordan du skaber møder & workshops som ingen vil hjem fra. 

I bogen får du helt konkrete bud på, hvordan du håndterer de udfordringer, der opstår på møder og workshops, når mennesker skal arbejde sammen om at udvikle deres opgaver og samarbejde.

På en enkel og overskuelig måde, får du vores vigtigste erfaringer om det at facilitere. Vi skriver hvad du kan gøre, og ikke kun hvad du bør overveje eller tænke på. Vi visualiserer det vigtigste, så du bedre kan huske det.

 ”Her er ingen fine fornemmelser, men til gengæld åbenbares facilitatorens rolle, mulige tilgange og værktøjer. Vi kommer helt ind på facilitatorens værksted, vi lærer at skabe formål, at spørge ind til opgaver, at definere disse, at sige ja og nej og at bruge bestemte spørgsmål og visuelle redskaber.” fra bogens forord, af Lene Tanggaard

Skærmbillede 2024-01-30 kl. 19.04.22.png

HYBRIDE
ARBEJDSFORMER

Fra fast fremmøde til fleksibel organisering.

2023

Jeg er kapitelforfatter i denne antologi om hybride arbejdsformer, hvor jeg har skrevet et kapitel om hybride møder.

 

Hybride møder opleves af mange som både besværlige og usammenhængende, men heller ikke til at komme udenom. Den der skal facilitere det hybride møde er på en svær, men på ingen måde umulig opgave.

I kapitlet fortæller jeg om hvorfor det er svært, og jeg giver helt konkrete tips og tricks til at gøre det sjovere og mere meningsfuldt for alle at mødes hybridt.

Jeg beskriver hvordan hybridmøder er asymmetriske på flere parametre, hvad det betyder for vores oplevelse og resultat af møderne, og hvad løsningerne kan være.

Skærmbillede 2023-12-04 kl. 08.31.12.png

Facilitering af Onlinemøder.

Sådan får du ejerskab og engagement

gennem skærmen.

2020

Mette Ullersted og jeg udgav vores bog om facilitering af onlinemøder den selvsamme dag som statsministeren lukkede Danmark ned under den første Covid 19 bølge. 

Der viste sig at være rigtig god efterspørgsel efter både bogen, og vores kompetencer i at  facilitere engagerende onlinemøder.

Bogen er en håndbog som gennem seks kapitler gør dig klogere på de knaster, som gør onlinemødet sværere eller bare anderledes end det fysiske møde.

 

Vi fortæller hvad du kan gøre for at få succes på trods, og du får 26 konkrete værktøjer til at facilitere møder og processer online.

 

Skærmbillede 2023-12-04 kl. 08.31.42.png
bottom of page